Hvad kan du gøre?

Når du har et forhold til en voldelig mand, udvikler du forskellige overlevelsesstrategier for at passe på dig selv og dine børn. Måske fortrænger eller undskylder du, at han er voldelig, måske tænker du det var et uheld, eller at han ikke mente det så slemt. Måske har han haft en svær opvækst, og du synes det er synd for ham, at han har det sådan.

Efterhånden bliver det umuligt for dig at blive ved med at undskylde, at han er voldelig over for dig. Langsomt opdager du, at du har svært ved at skelne imellem hvad der er normal og hvad der voldelig adfærd.

Du kan føle skam og få svært ved at mødes med andre mennesker. Måske har venner, familie og kollegaer svært ved at forstå din situation, måske de ligefrem er fordømmende over for dig. Derfor er det tit nemmere at blive hjemme. Hvis du har isoleret dig fra familie og venner og du bruger rigtig meget tid sammen med din voldelige partner, sker det tit, at du overtager hans meninger og begynder at forstå volden ud fra hans synspunkt.  Du stoler mindre og mindre på din egne meninger og holdninger. Du oplever, at dit selvværd bliver lavere og lavere jo længere du har været i forholdet og du har svært ved at tro på et liv uden vold.

 

Har du brug for hjælp til den situation du er i, kan du altid kontakte os på
74 62 21 17.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.