Hvad er familievold?

Familievold er vold mellem familiemedlemmer, partnere, tidligere partnere, børn og forældre.


Denne type vold indbefatter personer som både kan være direkte eller indirekte ofre for voldshændelsen. Hvis faren for eksempel yder vold mod moren, kan barnet blive indirekte påvirket af den traumatiske oplevelse. Derfor kan det gå udover flere end han målretter sig mod.


Har du været udsat for dette, eller har dit barn været udsat direkte vold, er det vigtigt at dit barn også kommer i sikkerhed og får hjælp til bearbejdning af traumet snarest muligt.

Vil du bryde med volden?

Det er vigtigt, at du bryder tavsheden om volden. Det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvad du og dit barn bliver udsat for. Det vil hjælpe dig til at få klarhed over situationen.


Det kan være svært at tale om vold – især når det omhandler tætte relationer og vold mod dit barn. Men det er vigtigt, at du fortæller nogen om, hvad I er blevet udsat for.


Familievold er strafbart. Det er voldsmanden, der har det fulde ansvar for at gøre noget forkert og strafbart. Derfor må du aldrig tro, at det er din eller dit barns skyld og at du eller dit barn er skyld i hans adfærd.

Hvad kan du gøre?

  • Tal med nogen
  • Kald vold for vold
  • Placér ansvaret på voldsmanden og ikke dig selv
  • Få professionel hjælp
  • Forøg forståelsen for din egen adfærd

Hvordan kan du hjælpe dit barn til bearbejdning af voldshændelsen?

Sørg for at dit barn ved, at det er trygt at tale med dig om oplevelsen. Luk ikke ned for samtale om hændelsen, men tving heller ikke dit barn til at snakke om det. At du selv deler dine tanker og følelser omkring hændelsen, kan være en god måde at få dit barn til også at åbne op omkring det. Vær til stede fysisk og følelsesmæssigt. Det hjælper ikke altid kun at snakke om det, der er sket. Dit barn har brug for ikke at føle sig alene.

Der kan opstå en del negativitet efter en sådanne oplevelse. Sørg derfor for at forstærke positive følelser og sæt eventuelt mål for fremtiden. Det kan være en stor udfordring at skulle håndtere dit barns traumer samtidig med at du også bearbejder oplevelsen. Det kan derfor være en god ide at søge professionel hjælp, så I begge kan komme videre og få det godt.

Scroll to Top