Hvad er fysisk vold?
Fysisk vold er, når en person forvolder fysiske skader og smerter på en anden. Denne type vold udøves ved blandt andet spark, skub eller kvælning. Dette kan medføre blå mærker, sår, rifter, brækkede knogler og andre fysiske tegn.
Den fysiske vold mod kvinder er den mest strafbare og kan i alvorlige tilfælde give op til 10 års fængsel.
Fysisk vold i parforholdet
Ifølge Socialstyrelsen er eksempler på fysisk vold:
- At rive i, ruske slå med flad/knyttet hånd eller genstand
- At sparke, skubbe ind mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignende
- Kvælningsforsøg, angribe med kniv eller skydevåben
Her er der dog andre former for fysisk vold, som ikke er dækket ind. Her kommer Danner med flere eksempler:
- Lave brændemærke med ild eller med cigaret
- Forhindre en anden person i at sove eller spise
Vil du bryde med volden?
Det er vigtigt at bryde tavsheden om fysisk vold. Det er vigtigt, at du taler med nogen om dine oplever og hvad du er blevet udsat for. Det vil hjælpe dig med at opnå klarhed over din situation.
Det kan være svært at tale om vold, men det er vigtigt for dig at fortælle præcist, hvad du er blevet udsat for fysisk eller på andre måder. Hvis du har svært ved at beskrive situationer, hvor du oplever fysisk vold, så kan du starte med at fortælle, hvornår du er bange og hvornår du føler dig truet.
Det er strafbart at true med eller at slå. Voldsmanden har det fulde ansvar for at gøre noget forkert og strafbart. Børn, der vokser op i hjem med vold, risikerer at få problemer psykisk og traumer, selvom de ikke bliver udsat for vold. Det er dit ansvar at sørge for, at dit barn ikke vokser op i et hjem med vold.
Hvad kan du gøre?
- Tal med nogen
- Kald vold for vold
- Placér ansvaret hvor det hører hjemme
- Få professionel hjælp
- Forøg forståelsen for din egen adfærd
- Få øje på børnene
Har du brug for hjælp?
Adfærdsmæssige tegn på fysisk og psykisk vold
Hvis du er i tvivl, om du eller én af dine pårørende er blevet udsat for fysisk og/eller psykisk vold, så kan du prøve at lægge mærke til følgende adfærdsmæssige tegn, som, ifølge Roskildemodellen, kan opstå ved sådanne oplevelser. Det kunne for eksempel være, hvis du synes, at du selv eller en pårørende havde ændret adfærd og du var bekymret til hvorfor.
- Vanskeligheder ved at håndtere konflikt
- Reagerer meget udadtil – måske endda aggressivt
- Reagerer meget indadtil – trækker sig helt fra sin sociale kreds
- Påklæder sig mere end normalt for at skjule mærker
- Overtilpassethed
- Vanskeligheder ved at koncentrere sig
- Vanskeligheder ved indlæring af ny information
- Dårligere impulskontrol end førhen
- Sværere ved at regulere følelser end førhen
- Tab af kompetencer
- Hyperaktivitet og/eller hypersensitivitet
- Selvdestruktiv adfærd
- Selvskade
- Udviklende beskyttelsesstrategier for at undgå vold eller at blive afsløret i at være offer for lignende